Yo me llamo Miguel Gómez, y tengo 4

Yo me llamo Miguel Gómez, y tengo 45 años. Soy cubano. Vivo en La Habana, Cuba. Tengo
un pequeño apartamento en Centro Habana que es un barrio muy densamente poblado. La
intimidad en la casa donde vivo, es brutal, pero brutal en el mejor sentido de la palabra.

Compartimos todo
En esta casa vieja compartimos lo poco que tenemos. Se vive con las puertas abiertas desde
por la mañana hasta por la noche. En la casa vivimos 89 personas en 17 apartamentos. Yo
sé el nombre de todas esas 89 personas desde la bisabuela hasta el bisnieto.
Como yo soy cubano es fundamental para mí vivir en colectividad. En mi país la vida
es difícil. En la Habana escasean todas las cosas: aceite, jabón, ropa, maquinilla de afeitar,
la comida, el ajo, la cebolla, el azúcar, la sal etc. Entonces no tenemos otra alternativa que
compartir y vivir en colectividad.
En esta casa nos conocemos todos. Respiramos la vida de los vecinos al otro lado de
las paredes delgadas que dividen los apartamentos. Por ejemplo, si mi vecina hace un
potaje se sienten los olores de ese potaje flotando por el aire. Me llegan los olores, y le digo
“¡Oye!, qué potaje más bueno, ¡coño! Mándame un plato para acá”. “Sí, ¡ven!”, contesta la
vecina. Y me sirve mi plato de potaje porque yo no tengo potaje. Así vivimos en Cuba,
compartiendo lo poco que tenemos.

Resultater (Dansk) 1:

Jeg er Miguel Gómez, og jeg er 45 år gammel. Jeg er cubanske. Jeg bor i La Habana, Cuba. Jeg haren lille lejlighed i centrale Havana, som er et meget tæt befolket kvarter. DenPrivatlivets fred i det hus hvor jeg bor, er brutal, men brutale i ordets bedste forstand.Vi deler altI dette gamle hus deler vi, hvad lille vi har. Lever med dørene åbne frai morgen til aften. I huset lever 89 mennesker i 17 lejligheder. JegJeg kender navnet på alle 89 mennesker fra oldemor til oldebarn.Jeg cubanske er det vigtigt for mig at leve i fællesskab. I mit land livetDet er svært. Havana mangel på alt: olie, tøj, sæbe, barbermaskiner,mad, hvidløg, løg, sukker, salt osv. Så er der intet alternativ men tilDel og bor i Fællesskabet.I Parlamentet kender vi alle. Vi puste liv af beboerne på anden siden aftynde vægge, der inddeler lejlighederne. For eksempel, hvis min nabo gør engryderet føler lugt af at gryderet svævende gennem luften. Jeg ankommer lugt, og du siger"Hey!, hvad mest god gryderet, kegle! Send mig en parabol her". "Ja, komme!", svar tilnabo. Og det tjener min kødsuppe parabol, fordi jeg ikke har gryderet. Således lever vi i Cuba,deler, hvad lille vi har.

Resultater (Dansk) 2:

Mit navn er Miguel Gómez, og jeg har 45 år. Jeg er cubanske. Jeg bor i Havana, Cuba. Jeg har
en lille lejlighed i det centrale Havana er en meget tætbefolket kvarter. Den
intimitet i huset, hvor jeg bor, er brutal, men brutale i bedste forstand af ordet.

Vi deler alt
i dette gamle hus vi deler lidt vi har. Vi lever med dørene åbne fra
morgen til aften. I huset bor vi 89 mennesker i 17 lejligheder. Jeg
kender navnet på alle de 89 personer fra den store - bedstemor til stor - . Barnebarn
Som jeg er cubanske er afgørende for mig at leve i samfundet. I mit land , livet
er svært. Havana knappe i alle ting: olie, sæbe, tøj, barberblade,
mad, hvidløg, løg, sukker, salt etc. Så har vi intet andet valg end at
dele og leve i samfundet.
I dette hus, vi kender hver anden . Vi indånder livet af naboerne på den anden side af
de tynde vægge, der deler lejlighederne. For eksempel, hvis min nabo gør en
portion linser de føler lugten af denne suppe wafting gennem luften. Jeg får lugtene, og sige
"Hey!, Hvad der er godt suppe, lort! Send mig en plade her. " "Ja, kom!" Svarede
naboen. Og jeg tjente min plade af portion linser fordi jeg ikke har nogen portion linser. Så vi lever i Cuba,
deler det lidt, vi har.

Resultater (Dansk) 3:

mit navn er miguel gomez, og jeg har i 45 år.jeg er cubaner.jeg bor i havanna på cuba.jeg haren lille lejlighed i centro habana er et tætbefolket område.denprivatlivets fred i det hus, hvor jeg bor, er brutal, men brutale i bedste forstand.vi deler alti det gamle hus, vi har lidt, vi har.leve med åbne døre fradag og nat.i parlamentet leve 89 i 17 lejligheder.jegjeg kender navnet på alle de 89 folk fra bedstemor barnebarn.jeg er cubaner er vigtigt for mig at leve i fællesskab.i mit land livdet er svært.i havana, der alle ting: olie, sæbe, tøj, razor.mad, hvidløg, løg, sukker, salt, osv. - så har vi intet andet alternativ end atdeling og bor i fællesskabet.her i parlamentet er vi alle kender hinanden.træk vejret for naboer på den anden side afden tynde vægge, som adskiller lejlighederne.for eksempel, hvis min nabo er endet lugter af gryderet suppe svæver i luften.jeg kan lugte, og jeg siger"hej!gryderet, hvad godt!send mig en tallerken."ja, kom nu!"svarnabo.og jeg tjente min skål gryderet gryderet, fordi jeg ikke har.så vi bor i cuba.at dele det, vi har.