El éxodo de menores centroamericano

El éxodo de menores centroamericanos a Estados Unidos parece haberse acentuado de la noche a la mañana, pero en realidad tiene sustento en un dato demográfico que se ha estado forjando durante al menos una generación: más de la mitad de la población de Centroamérica tiene entre 15 y 24 años de edad, y cuenta con escasas oportunidades económicas – un círculo vicioso que se agrava con la propia migración.
En efecto, este éxodo no es sólo un drama humano de deportaciones y separaciones familiares, sino que además representa un duro golpe a las economías de los países involucrados. Aproximadamente el 67% de los jóvenes en edad laboral de Honduras, Guatemala y El Salvador dejan sus países, según cálculos del Banco Mundial.
Desde octubre de 2013, unos 52.000 menores no acompañados han sido detenidos en la frontera con México. En respuesta, Washington ha pedido al Congreso 2.000 millones de dólares para reforzar la seguridad fronteriza. Entretanto, en Centroamérica, la sangría de migrantes cuesta a los gobiernos un estimado de 80.000 millones de dólares, tanto por fuga de cerebros como por los costos de repatriación.
Susan Cruz, experta en migración del Banco Mundial, explica en esta entrevista cuáles son las causas de este incremento de migrantes menores, y qué alternativas tienen los gobiernos afectados para resolver la situación.
Pregunta. ¿A qué se debe este incremento de migrantes menores hacia EE.UU?
Respuesta. Efectivamente, el número de menores centroamericanos –especialmente de Honduras, El Salvador y Guatemala- que emigran burlando los controles fronterizos a EE.UU ha aumentado en los últimos años, y se ha acentuado en tiempos recientes. Inicialmente eran adultos hombres, luego se incrementó la migración de mujeres, y en estas épocas hay una mayor migración de jóvenes, muchos de ellos miembros de familias que ya emigraron y que ven el viaje a EEUU como la única oportunidad de reencontrarse con los suyos. En muchas ocasiones estos jóvenes son los hijos de las primeras generaciones de migrantes. De todos modos, se trata de una migración casi forzosa, pues estos niños son "expulsados" de sus comunidades por las condiciones de inseguridad, pobreza y violencia en que viven.
P. ¿Por qué hoy en día la mayoría de los migrantes son jóvenes o menores?
R. Además de las condiciones de violencia local en los países de origen y de la necesidad de reunirse con las familias que migraron, también hay una explicación demográfica. Las personas entre 15 y 24 años representan el mayor porcentaje de las poblaciones centroamericanas. Por ejemplo, en Honduras y El Salvador la pirámide poblacional muestra que más del 40% de la población tiene menos de 18 años. Y muchos de ellos no encuentran oportunidades en su país, por lo que optan por emigrar.
P. Los niveles de pobreza se redujeron en los países de origen, y también aumentaron las oportunidades laborales. ¿No debería esto implicar menos migración?
R. La pobreza sigue existiendo -sigue siendo alta- y las oportunidades laborales, aunque se han incrementado, todavía no se extienden a los sectores más vulnerables. Paralelamente, las principales oportunidades económicas de las poblaciones centroamericanas, especialmente en Honduras, El Salvador y Guatemala, llegan de las remesas desde Estados Unidos. Esto provoca que los jóvenes perciban al vecino norteamericano como el lugar de donde viene el dinero, el lugar donde sus familiares y conocidos están teniendo una vida mejor, y lógicamente quieran emularles.
P. ¿Qué supone esta migración para los países más afectados?
R. En Honduras, por ejemplo, aproximadamente 3.500 personas son reintegradas al país cada mes, según datos del Centro de Asistencia al Migrante Retornado. En El Salvador, son aproximadamente 2.400 por mes. Este alto número de personas, cuando llegan a su país se encuentran sin ningún soporte social, con el estigma de la deportación y probablemente forzados a involucrarse en actividades ilegales. Esto se convierte en el caldo de cultivo idóneo para que intenten cruzar la frontera, o para que se involucren en actividades delictivas. El costo del éxodo y repatriación para los países centroamericanos asciende a 80.000 millones de dólares.
P. ¿Qué medidas de corto y medio plazo pueden tomar los países para frenar este éxodo?
R. Un problema tan complejo requiere de soluciones complejas y multifacéticas. Por ejemplo, ¿cómo se ofrecen oportunidades atractivas para los jóvenes que quieren migrar? Una posible solución a este problema es lograr una colaboración entre la diáspora de estos países con sus gobiernos para que parte del porcentaje de las remesas familiares se pueda utilizar para generar programas de inversión local. Adicionalmente, urgen medidas para proteger a los niños y menores y evitar o disminuir el riesgo de que sean sometidos a situaciones de explotación o abusos de otro tipo. Esta es una responsabilidad tanto de los países de origen como de los países receptores de emigrantes.

Resultater (Dansk) 1:

Han udvandring af mindre mellemamerikanske USA synes har er spids af det natten til det i morgen, men faktisk har næring i en dato demografiske, der har State smedning i mindst én generation: mere end halvdelen af befolkningen i Mellemamerika har mellem 15 og 24 år, og har med knappe muligheder økonomisk-en cirkel ond, der forværrer med det egne migration.Faktisk denne udvandring er ikke blot en menneskelig tragedie af deportationer og familie adskillelse, men som også repræsenterer et slag for økonomien i de berørte lande. Omkring 67% af dem forlod unge i alder arbejdskraft i Honduras, Guatemala og El Salvador deres lande, ifølge beregninger af verdens Bank.Fra oktober 2013, er blevet arresteret nogle 52.000 uledsagede mindreårige på grænsen til Mexico. Som svar, har Washington bedt til Kongressen 2.000 millioner af dollars til at styrke sikkerheden grænsen. I mellemtiden, i Mellemamerika, blødningen af vandrende omkostninger til regeringerne en kære af 80,000 millioner dollars, både ved lækage af hjerner som af dem udgifter til hjemtransport.Susan cross, ekspert i migration af verdens Bank, forklarer i dette interview, hvad er årsagerne til denne stigning af vandrende mindre, og hvilken alternativ har dem regeringer påvirket til at løse situationen.Spørgsmål. Så er hvad denne stigning af vandrende mindreårige mod os. UU?Svar. Faktisk migrere antal centralamerikanske børn - især fra Honduras, El Salvador og Guatemala - spottende grænsekontrol os. UU er steget i de seneste år, og er blevet forværret i den seneste tid. I første omgang de var voksne mænd, så overførslen af kvinder er steget, og i disse tider, der er en større overflytning af unge mennesker, hvoraf mange er medlemmer af familier der allerede udvandrede og hvem Se tur til Amerika som den eneste mulighed for at genskabe kontakten med deres egen. Ofte er disse unge børn af den første generation af indvandrere. Anyway, det er en næsten tvungen migration, som disse børn er "drevet" af deres samfund af usikkerhed, fattigdom og vold, de lever.Q. hvorfor i dag de fleste indvandrere er unge eller mindre?F betingelser for lokale vold i oprindelse og behovet for at mødes med de familier, der udvandrede lande, der er også en demografisk forklaring. Personer mellem 15 og 24 år udgør den største procentdel af befolkningen mellemamerikanske. For eksempel, i Honduras og El Salvador viser pyramide befolkning, at mere end 40% af befolkningen har mindre end 18 år. Og mange af dem kan ikke finde muligheder i hans land, så vi vælger for at emigrere.P fattigdomsniveauet blev reduceret i oprindelseslandene, og også øget beskæftigelsesmulighederne. Ikke bør dette indebære mindre migration?R fattigdom fortsat er - stadig er høj- og jobmuligheder, selv om de har ikke øget, endnu udvide til de mest sårbare sektorer. På samme tid kommer store økonomiske muligheder i mellemamerikanske befolkninger, især i Honduras, El Salvador og Guatemala, fra pengeoverførsler fra USA. Dette forårsager unge opfatter den amerikanske nabo som stedet hvorfra kommer pengene, det sted, hvor deres slægtninge og bekendte har et liv bedre, og logisk nok ønsker at efterligne dem.P. Hvad er denne migration for disse lande mere berørt?Rasmussen i Honduras, for eksempel omkring 3.500 mennesker er reintegreres i landet hver måned, ifølge data fra midten af bistand til tilbagevendende migranter. I El Salvador, er cirka 2.400 pr. måned. Dette høje antal personer, når ankommer til dit land er fundet uden nogen støtte sociale, med stigmatiseringen af deportation og sandsynligvis tvunget til at inddrage er i ulovlige aktiviteter. Dette gør i bouillon af dyrkning ideelt at forsøge at krydse grænsen, eller så er involveret i aktiviteter kriminelle. Omkostningerne ved udvandring og hjemtransport til de mellemamerikanske lande beløber sig til 80,000 millioner dollars.Q. hvilke foranstaltninger på kort og mellemlang sigt kan lande tager til at stoppe denne udvandring?R. et problem så komplekse kræves for løsninger komplekst og mangefacetteret. For eksempel, som udbydes attraktive muligheder for unge mennesker, der ønsker at overflytte? En mulig løsning på dette problem er et samarbejde mellem diaspora i disse lande med deres regeringer, så en del af procentdelen af familien pengeoverførsler kan bruges til at generere lokale investeringsprogrammer. Derudover opfordrer de foranstaltninger til at beskytte børn og mindreårige og forebygge eller mindske risikoen, der er udsat for situationer med udnyttelse eller andre former for misbrug. Dette er et ansvar af begge lande oprindelses-og modtagerlandene for indvandrere.

Resultater (Dansk) 2:

Udvandringen af Centralbanker amerikanere under USA synes at har forstærket natten, men faktisk har støtte i demografiske data, der er blevet opbygget i mindst en generation: mere end halvdelen af befolkningen i Mellemamerika er mellem 15 og 24 år og har begrænsede økonomiske muligheder -. en ond cirkel, der forværres af selve migrationen
i virkeligheden er denne udvandring er ikke kun en menneskelig tragedie af deportationer og familie separationer, men også repræsenterer et slag mod økonomier de involverede lande. Ca. 67% af de unge i den arbejdsdygtige alder i Honduras, Guatemala og El Salvador forlade deres lande, ifølge til Verdensbankens skøn.
Siden oktober 2013 nogle 52.000 uledsagede mindreårige er blevet arresteret på grænsen til Mexico. Som reaktion herpå har Washington bedt Kongressen 2000 millioner til at styrke sikkerheden ved grænserne. I mellemtiden, i Mellemamerika, flugten af indvandrere koster regeringer en anslået 80.000 milliarder, og dermed hjerneflugten som hjemtransport.
Susan Cruz, en ekspert i migration fra Verdensbanken, forklarer i dette interview, hvad årsager til denne stigning i indvandrerbørn, og hvilke alternativer har påvirket regeringer til at løse situationen.
Spørgsmål. Hvorfor denne stigning til amerikanske indvandrerbørn? Skal
svare. Faktisk er antallet af børn , har særligt centrale i Honduras, El Salvador og Guatemala, der emigrerer omgår kontrollen amerikanske grænse steget i de seneste år, og er steget i den seneste tid. Var oprindeligt voksne mænd, så migrationen af kvinder steget, og i disse tider er der er en større migration af unge, mange af dem medlemmer af familier, der allerede udvandret og som ser turen til det USA som den eneste chance for at genoprette forbindelsen med sin familie. I mange tilfælde er disse unge mennesker er børn af de første generationer af indvandrere. Anyway, det er en næsten tvungen migration, fordi disse børn "bortvist" fra deres lokalsamfund ved betingelserne for usikkerhed, fattigdom og vold, de lever.
P. Hvorfor i dag de fleste indvandrere er unge eller yngre?
R. I tillæg til betingelserne for lokal vold i hjem- og nødvendigheden af at opfylde de familier, der udvandrede der er også en demografisk forklaring. Personer mellem 15 og 24 år udgør den største procentdel af mellemamerikanske befolkninger. For eksempel i Honduras og El Salvador befolkningspyramiden viser, at mere end 40% af befolkningen er under 18 år. Og mange af dem ikke finde muligheder derhjemme, så de vælger at udvandre.
P. Fattigdom niveauer blev reduceret i oprindelseslandene, og også øget beskæftigelsesmuligheder. Bør ikke dette betyde mindre migration?
R. Fattigdom er stadig Hun 's stadig stærkt og beskæftigelsesmuligheder, selv om øget, er endnu ikke udvides til de mest sårbare sektorer. I parallel, de vigtigste økonomiske muligheder for mellemamerikanske befolkninger, især i Honduras, El Salvador og Guatemala, pengeoverførsler kommer fra det USA. Dette forårsager unge opfatter den amerikanske nabo som det sted, hvor pengene kommer fra , hvor deres pårørende og bekendte har et bedre liv, og naturligvis ønsker at efterligne.
P. Hvad betyder dette migration til de mest berørte lande?
R. I Honduras, for eksempel, er ca. 3.500 personer reintegreret i det land hver måned, i henhold til Center for Bistand til Returneret Indvandrere. I El Salvador, er de cirka 2400 per måned. Dette høje antal mennesker, når de når deres land er uden nogen social støtte, med stigmatisering af udvisning og sandsynligvis tvunget til at engagere sig i ulovlige aktiviteter. Dette bliver den ideelle grobund for at forsøge at krydse grænsen, eller at blive involveret i kriminelle aktiviteter. Udgifterne til udvandring og hjemsendelse af de mellemamerikanske lande udgjorde 80.000 mio.
P. Hvilke foranstaltninger på kort og mellemlang sigt lande kan tage for at stoppe denne exodus?
R. Et komplekst problem kræver komplekse og mangesidede løsninger. For eksempel, hvor attraktivt muligheder for unge, der ønsker at migrere tilbydes? En mulig løsning på dette problem er at opnå et samarbejde mellem diaspora i disse lande med deres regeringer til procentvise andel af familie pengeoverførsler kan bruges til at generere lokale investeringsprogrammer. Derudover opfordrer foranstaltninger til beskyttelse af børn og mindreårige og undgå eller reducere risikoen for at blive udsat for udnyttelse eller misbrug andet. Dette er et ansvar for både oprindelses- og modtagerlandene for indvandrere.

Resultater (Dansk) 3:

udvandringen af børn fra central amerika for at usa synes at være steget fra den ene dag til den anden, men i virkeligheden er baseret på demografiske data, der er bygget i mindst en generation: mere end halvdelen af befolkningen i mellemamerika er mellem 15 og 24 år med få økonomiske muligheder. ond cirkel, der forværres med migration.faktisk denne udvandring er ikke kun et drama af deportationer og familie med adskillelse, men er også et slag for økonomierne i de lande, der er involveret.ca. 67% af de unge i den arbejdsdygtige alder i honduras, guatemala og el salvador, forlader deres lande ifølge verdensbankens skøn.fra oktober 2013, ca. 52000 uledsagede mindreårige er blevet tilbageholdt ved grænsen til mexico.som svar har washington spurgt kongressen for $2 mia til at styrke sikkerheden ved grænserne.i mellemtiden, i mellemamerika, aftryk af vandrende omkostninger regeringer en anslået 80 mia. dollars, både af hjerneflugt og hjemtransport.susan cruz, migration, ekspert i verdensbanken, forklarer dette interview, hvad er årsagen til denne stigning, for børn af vandrende arbejdstagere, og hvilke alternativer har påvirket regeringerne til at løse situationen.spørgsmål.hvad er stigningen for børn af vandrende arbejdstagere til os?svar.faktisk er antallet af mindreårige i mellemamerika, især honduras, el salvador og guatemala - migrerende nar os grænsekontrol er steget i de seneste år, og er blevet forværret i den senere tid.oprindeligt var voksne mænd, øget migration af kvinder, og i disse tider, er der en øget udvandring af unge mennesker, mange af dem er medlemmer af familier, der emigrerede til usa, og som rejser som den eneste mulighed for at lytte til dem.i mange tilfælde er disse unge mennesker er børn af første generation af indvandrere.nå, det er en næsten tvungen migration, fordi disse børn er "skubbet" af deres samfund af betingelserne for usikkerhed, vold og fattigdom, som de lever i.q. hvorfor i dag, de fleste indvandrere er unge eller børn?a. ud over betingelserne for lokale vold i oprindelses - og behovet for at opfylde de familier, som er flyttet, er der også en demografisk forklaring.personer mellem 15 og 24 år udgør den største procentdel af latinamerikanske befolkninger.for eksempel, i honduras og el salvador er alderspyramiden viser, at over 40% af befolkningen er under 18 år.og mange af dem er ingen muligheder i deres land, de vælger at flytte.s. reduceret fattigdommen i oprindelseslandene, men også øgede beskæftigelsesmuligheder.dette bør ikke føre til mindre migration?a. fattigdom er fortsat høj, og beskæftigelsen er steget, men endnu ikke udvides til at omfatte de mest sårbare sektorer.parallelt hermed er den vigtigste økonomiske muligheder i det mellemamerikanske folk, især i honduras, el salvador og guatemala, overførsler fra de forenede stater.dette medfører, at de unge opfatter den amerikanske nabo, som det sted, hvor pengene kom fra, hvor deres familier og venner har et bedre liv, og naturligvis ønsker at kopiere dem.q. hvad er denne overgang til de lande, der er mest berørt?r. i honduras, f.eks. ca. 3500 mennesker reintegreres i landet hver måned, er der ifølge data fra midten af bistand til indvandrere tilbage.i el salvador, er ca. 2.400 pr. måned.det store antal mennesker, når de kommer til deres land, uden nogen form for social støtte, stigmatisering af udvisning og sandsynligvis nødt til at deltage i ulovlige aktiviteter.dette er en ideel grobund for forsøget på at krydse grænsen, eller til at deltage i kriminelle aktiviteter.udgifterne til udvandring og vende tilbage til de mellemamerikanske lande beløber sig til 80 mia. dollars.q. hvilke foranstaltninger på kort og mellemlang sigt kan tage lande til at bremse afvandringen?r. et så komplekst problem kræver komplekse og mangesidede løsninger.for eksempel, hvordan at tilbyde attraktive muligheder for unge mennesker, som ønsker at emigrere?en mulig løsning på dette problem er at udvikle samarbejdet mellem diaspora i disse lande med deres regeringer for andelen af overførsler kan bruges til at udvikle programmer for lokale investeringer.desuden er foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte børn og mindreårige, og for at undgå eller mindske risikoen for at blive udsat for udnyttelse og misbrug af en anden type.det er et ansvar, både oprindelses - og modtagerlandene af indvandrere.