El pelo rojo de María vuela al vien

El pelo rojo de María vuela al viento. Hace calor y las cuatro ventanillas del coche están abiertas. Y la música, a todo volumen: La Oreja de Van Gogh, que es el grupo preferido de Amaia. Todos cantan, hasta Lucas, que conoce un poco la letra de las canciones.
-¿Es por aquí?
-¡A la derecha, María, más allá de la gasolinera!. ¿Ves la casa?
Avanzan despacio los cuatro, en fila, sin hacer ruido, como en una película de indios y cowboys. Lucas empuja la puerta, que chirría como ayer, con mucho cuidado.
Silencio. Oscuridad. No hay nadie.
-¿Mohammed?
En el suelo, cascaras de naranja, dos botellas de plástico vacías, la ropa sucia del niño.
-¿Mohammed?
-¡Se ha ido, se ha ido! ¡Se lo ha llevado la policía!. ¡Lo han internado, no lo veremos nunca más!.
Y Lucas se echa a llorar, desesperado. -Los hombres no lloran, enano -le dice Diego muy serio.
-Qué estupideces dices, Diego -le regaña María-. Los hombres lloran igual que las mujeres, cuando están tristes. Es bueno llorar.
-Y le revuelve el pelo a Lucas-. No estés triste, Lucas, lo vamos a encontrar, ya verás.
La puerta se abre de repente y aparece Alí con un billete de 10 euros en una mano y un papel arrugado en la otra.
-Hola, téléphone pas bon -dice con un gesto de desaliento.
-¿Has ido a telefonear? -pregunta María-. ¿A quién?
Alí la mira con desconfianza:
-¿Amigo? -pregunta señalándola.
-Sí, es amiga también -contesta Diego-. Es mi madre, ma mere... ¿Has ido a una cabina? Cabine téléphonique?
Ahora, el dedo de Alí señala a Amaia.
-¿Amigo aussi?También amiga, es mi hermana, ma sœur.
-responde Diego-. Para llamar desde una cabina necesitas una tarjeta, Mohammed, une carte...
Alí baja los brazos desanimado.
-¡Pero yo tengo un móvil! –exclama María-. ¿A quién quieres llamar?
Alí le enseña el papel:
-Ma tante...
-¿Y dónde vive tu tía?
-No sé, no comprendo.
-No importa, vamos a llamar a este número. Debe ser cerca de Madrid, porque empieza por 91.
Lucas saca algo del bolsillo:
-Te he traído esto, como sé que te gusta...
Y le da una barrita de chocolate.
-Gracias, Lucas. Jolíe, ta sœur...
-¿Qué dice? -le pregunta Lucas a Diego.
-Luego te lo cuento -contesta Diego riéndose. Y ahora es Amaia la que se pone colorada.
Mientras tanto, María está marcando el número en su móvil.
Una voz de mujer con acento extranjero contesta.
María le pasa el teléfono al niño, que tiembla otra vez. Habla muy fuerte en una lengua desconocida y gutural. Muy bella, piensan los tres. Habla, habla... y después le pasa el teléfono a María.
-Señora...
No se preocupe por su sobrino, está en seguridad... No tiene problemas. Quiero decir... no policía ¿comprende? Y de salud está muy bien, es un chico fuerte. Esta noche dormirá en nuestra casa, en Madrid. Pero... díganos cuándo quiere ver a Mohammed. ¿Podemos llevarlo a su casa mañana?
- ...
-¿Cómo que no conoce a Mohammed?
- ...
Pero si él dice que es usted su tía...
- ...
-¿Que no tiene ningún sobrino que se llame Mohammed? ¡Pero usted acaba de hablar con él!

Resultater (Dansk) 1:

Maria rødt hår flyver i vinden. Det er varmt og fire bilens vinduer er åbne. Og høj musik: La Oreja de Van Gogh, som er den foretrukne gruppe af Amaia. Alle synge til Lucas, som kender sangteksten af sangene lidt. -Er det her? -Til højre, Maria, ud over tankstationen!. Kan du se huset? Langsomt forhånd fire i træk, uden at gøre nogen støj, som i en film om cowboys og indianere. Luke skubber døren knirkende som i går, med stor omhu. Stilhed. Mørket. Der er ingen. -Gøre Mohammed? På jorden, skaller af Orange, to tomme plastflasker, barnets beskidt tøj. -Gøre Mohammed? -Det er gået, det er gået! Det er politiet!. De har optaget det, ikke vil se det aldrig mere!. Og Luke læner sig til begræde, desperate. -Mænd ikke græde, dværg - fortæller Diego meget alvorligt. -Hvad drivel sige, skælder Diego - le Maria. Mænd græde ligesom kvinder, når de er triste. Det er godt at græde. Og rør hår til Lucas. Vær ikke trist, Lucas, vi finder du vil se. Pludselig døren åbnes og vises Ali med en 10 euroseddel i den ene hånd og en sammenkrøllet i andre rolle. -Hej, telefon pas bon - sagt med en gestus af fortvivlelse. -Har du nogensinde været at foretage telefonopkald? -spørgsmål Mary-. Til hvem? Ali look med mistillid: -Ven? -spørgsmål ved at rette den. -Det er ja, amiga-svar Diego-. Det er min mor, ma ren... nogensinde har været til en kabine? Cabine telephonique? Nu, Ali's finger peger på Amaia. -Ville ven aussi?Også ven, min søster, ma soeur.-reagerer Diego-. For at ringe fra en boks du har brug for en kort, Mohammed, une carte... Ali lav arme modløs. - Men jeg har en mobiltelefon! -udbryder Mary-. Hvem ville du gerne kalde? Ali undervist rolle: -Ma tante... - Og hvor deres tante bor? -Ved ikke, jeg ikke forstår. -Gør ikke noget, vi kalder dette nummer. Det skal være i nærheden af Madrid, fordi det starter med 91. Lucas trækker noget fra sin lomme: -Jeg bragte dette, som jeg ved, at du kan lide... Og giver ham en bar af chokolade. -Tak, Lucas. Jolie, ta Soeur... -Hvad siger? -spørger Lucas til Diego. -Derefter fortælle det du - svaret Diego er griner. Og det er nu Amaia, som bliver røde. I mellemtiden, Maria ringe nummeret på din mobiltelefon. En kvinde med en udenlandsk accent stemme svar. Maria passerer telefonen til det barn, der er igen. Taler højt i et sprog, ukendt og guttural. Meget smukke, de tror, tre. Snak, snak... og derefter telefon Mary. -Lady... Må ikke bekymre dig om hans nevø, er i sikkerhed... Det har ingen problemer. Jeg mener... ikke politiet forstår? Og sundhed er fint, han er en stærk fyr. I aften vil du sove i vores hus, i Madrid. Men... at fortælle os, hvornår du ønsker at se Mohammed. Vi tager ham hjem i morgen? - ... -Hvor kender ikke Mohammed? - ... Men hvis han siger du er hans tante... - ... -Der er ikke nogen nevø kaldet Mohammed? Men du tale bare med ham!

Resultater (Dansk) 2:

Mary rødt hår flyver i vinden. Det er varmt og de ​​fire biler vinduerne er åbne. Og musikken blaring: La Oreja de Van Gogh, der er favorit Amaia gruppe. Alle synger indtil Lucas, der kender lidt sangtekster.
Er det her?
-¡A højre, Mary, ud over stationen!. Kan du se huset?
De bevæger sig langsomt fire i træk, stille og roligt, som en film af indianere og cowboys. Lucas skubber døren knirkende som i går, meget nøje.
Silence. Darkness. Der er ingen.
-¿Mohammed?
På jorden appelsinskal to tomme plastflasker, vaskeri barn.
-¿Mohammed?
-¡Se væk, væk! Det har ført politiet!. De har erkendt, at vi ikke vil se længere!.
Og Lucas begynder at sørge, desperate. 'Mænd græd ikke, "sagde jeg meget alvorligt dværg Diego.
Sikke en dum ordsprog, "Jeg skælder Diego Maria. Mænd som kvinder græder, når de er kede af det. Godt at begræde.
Og forstyrrer dit hår Lucas. Vær ikke ked af det, Lucas, vil du finde, du vil se.
Døren åbner og Ali pludselig kommer frem med en billet for 10 euro i den ene hånd og en sammenkrøllet papir i den anden.
Hej, siger téléphone pas bon en gestus af fortvivlelse.
kom du til at ringe? Mary spørger. Hvem til
Ali ser mistænkeligt:
​​-¿Amigo? spørger peger.
Jo, han er også en ven -contesta Diego. Det er min mor, ma blotte ... Du gik til en booth? Kabine téléphonique?
Nu, Ali finger peger på Amaia.
-¿Amigo aussi? også ven er min søster, ma søster.
-Responds Diego. Hvis du vil ringe fra en mønttelefon, du har brug for én, Mohammed kort, une carte ...
Ali underarme modet.
"Men jeg har en mobil! Mary udbryder. Hvem vil du ringe til
Ali lærer papir:
Ma tante ...
? Og hvor din tante bor
ved jeg ikke, jeg ikke forstår.
Pyt, lad os kalde dette nummer. . Skal være i nærheden af Madrid, fordi det starter med 91
Lucas trækker noget op af lommen:
"Jeg har bragt dette, da jeg ved, at du kan lide ...
og giver dig en chokolade bar.
Tak, Lucas. Jolie ta søster ...
Hvad sige? han beder Lucas til Diego.
Så vil han fortælle dig -contesta Diego griner. Og nu Amaia der rødmer.
Men Maria er at ringe på telefonen.
En kvindes stemme svarede med en udenlandsk accent.
Mary hænder telefonen til barnet, rysten igen. Taler højlydt i en mærkelig, guttural sprog. Meget smukt, synes alle tre. Tale, tale ... og derefter hænder telefonen til Maria.
Frue ...
Må ikke bekymre dig om din nevø, er sikkerhed ... Ingen problemer. Jeg mener ... intet politi forstå? Og sundhed er fint, det er en stærk dreng. I aften vi sover i vores hus i Madrid. Men ... fortælle os, hvornår du ønsker at se Muhammed. Kan vi tage ham hjem i morgen?
- ...
Hvordan han ikke kender Mohammed?
- ...
Men hvis han siger, du er hans tante ...
- ...
-Hvad har ingen nevø, der er Mohammed opkald? Men du bare snakke med ham!

Resultater (Dansk) 3:

Det røde hår af Mary flyver for vinden. Den er varm og de fire vinduer i bilen er åben. Og musikken, at alle bind: La Oreja de Van Gogh, der er den foretrukne gruppe af Amaia. Alle af dem synger, indtil Lucas, der ved lidt om det brev af sange.
-er det?
her - til højre, Mary, ud over benzintank! Vil du se huset?
går langsomt til fire, i en række, uden at nogen støj.Som i en film af indianere og cowboys. Lars skubber døren, at knirke som i går, med megen omhu.
tavshed. Mørke. Der er ingen.
-hvad Muhammed?
i jorden, appelsinskræller, to tomme plastflasker, beskidte tøj af barnet.
-hvad Muhammed?
- er gået, er det gået! Det er gået til politiet! Vi har praktikophold, vil ikke se ham mere! .
OG Lucas råbte,Desperate. - Mænd kan ikke græde, dværgklaskende -fortæller Diego meget alvorligt.
-stupidities sige, Diego -scolds hende Mary-. Mænd græde ligesom kvinder, når de er triste. Det er fint at græde.
-og hendes hår til Lucas-. Du behøver ikke være triste, Lucas, vi vil finde, kan du se.
Døren åbner viser sig pludselig og Ali med en billet til 10 euro i den ene hånd og en sammenkrøllet papir i andre.
-Hej telefon pas bon -sagde med en gestus af modløshed.
-Har du gået til telefon? -Spørgsmål Mary-. Hvem?
Ali ser med mistro:
-ven? -Spørgsmål drøftet.
-Ja, det er ven også -besvaret Diego-. Det er min mor, ma mère ... Har du gået til en taxa?Cabine Telephonique?
nu fingeren Ali gjorde Amaia.
-ven aussi?også ven, hun er min søster, ma sœur.
-Svar Diego-. På opfordring fra en cab du har brug for et kort, Mohammed, une carte ...
Ali sænke armene modløse.
-men jeg har en mobil! Udbryder Maria-. Hvem vil du ringe
Ali du lærer rolle:
-Ma Tante ...
-Og hvor bor du din tante?
-ikke kender, forstår jeg ikke.
-Uanset hvad, vil vi kalde dette nummer. Du skal være nær Madrid, fordi den starter med 91.
Lucas trækker noget fra sin lomme:
-Te jeg har bragt dette, som du ønsker det ...
Og giver dig et stykke chokolade.
-Tak, Lucas. Jolie, ta sœur ...
-Hvad vil det sige? -Spørger Lucas til Diego.
-så jeg vil forklare -besvaret Diego ler. Og nu er Amaia som reddens.
i mellemtiden.Mary ringer til nummeret på din mobil.
stemmen fra en kvinde med udenlandsk accent besvaret.
Maria går telefonen til barnet ryster igen. Meget stærk tale et ukendt sprog og guttural. Meget smuk, mener de tre. Taler, taler han ... og når du passerer telefonen til Mary.
-Fru ...
Du behøver ikke at bekymre dig om hans nevø, er i sikkerhed ... Har ingen problemer. Jeg vil gerne sige ...Politiet ikke forstår? Sundhed, og det er en meget fin, stærk mand. I aften vil du sove i vores hus i Madrid. Men ... fortæl os, når de ønsker at se Muhammed. Hvad kan vi gøre dit hus i morgen?
-
... -Hvordan du ikke kender til Muhammed?
-
... Men hvis han siger, at du er hans tante ...
-
... -Hvad betyder ikke har en nevø at kalde Mohammed? Men de har netop talt om med
!