¿Qué es más cruel, que los niños cr

¿Qué es más cruel, que los niños crezcan dentro de la cárcel o (…) fuera pero sin sus madres?”, se pregunta Daniel de la Rosa, coordinador de la ONG Horizontes sin Fronteras, que cada fin de semana acude a las cárceles españolas para sacar a los niños para que disfruten de unas horas de aire libre. Lleva seis años trabajando con ellos y sus madres en la cárcel de Aranjuez.

Comienzan a hablar más tarde porque en la cárcel están siempre sometidos a los mismos estímulos y tienen un vocabulario reducido”, cuenta Daniel. (…)

Su perspectiva visual se reduce a ‘intramuros’ y su capacidad de reacción se resiente: “Tocan siempre las mismas cosas; oyen siempre lo mismo, ven siempre lo mismo. Al final terminan siendo conscientes de que viven en una cárcel. Cuando salen están obsesionados con las puertas. Lo de abrir y cerrar es algo desconocido para ellos”. (…)

Sus necesidades están cubiertas en prisión. Tienen psicólogos y pedagogos, el médico pasa a verlos todas las semanas y, si lo necesitan, salen para ir al hospital. En cuanto a la alimentación, comen lo mismo que el resto de los reclusos. “No les falta comida, pero no es una dieta especializada, no es lo más adecuado para un niño”, dice Daniel. (…)
A nivel material, los niños tienen de todo. No les falta nada. Excepto libertad.

Resultater (Dansk) 1:

Hvad mere grusom, børn vokser op i fængsel eller (...) ud men uden deres mødre? ", spørger Daniel de la Rosa, koordinator af NGO horisonter uden grænser, der hver weekend går til spanske fængsler til at bringe børn, så de kan nyde timer i fri luft. Det tager seks år på at arbejde med dem og deres mødre i fængsel i Aranjuez. De begynder at tale senere, fordi de er altid underlagt de samme stimuli i fængsel og har et begrænset ordforråd", Daniel har. (…) Det visuelle perspektiv er reduceret til "intramuros" og deres reaktion evne forringes: "altid spille de samme ting; de hører altid det samme, de er altid det samme. I sidste ende ender de med at blive klar over, at leve i et fængsel. Når de kommer ud er de besat med dørene. "Åbning og lukning er noget ukendt for dem". (…) Deres behov er opfyldt i fængsel. De har psykologer og pædagoger, lægen går til at se dem hver uge, og hvis de har brug for det, lader til at gå til hospitalet. Med hensyn til mad spiser de det samme som resten af indsatte. "Det ikke mangler mad, men det er ikke en specialiseret kost, det er ikke den mest hensigtsmæssige for et barn," siger Daniel. (…) På det materielle plan har børn alt. Intet mangler dem. Bortset fra frihed.

Resultater (Dansk) 2:

Hvad er mere grusom, at børn vokser op i fængsel eller (...) uden for uden deres mødre? «Spørger Daniel de la Rosa, koordinator for NGO Horizons uden Grænser, som hver weekend går til fængsel spanske at få børn til at nyde et par timer udendørs. Har tilbragt seks år arbejdet med dem og deres mødre i fængsel i Aranjuez. De begynder at tale senere i fængsel, fordi de altid er udsat for de samme stimuli og har et begrænset ordforråd , "siger Daniel. (...) Dens visuelle perspektiv er reduceret til "murene" og dets evne lider, "De spiller altid de samme ting; altid høre den samme, altid ser det samme. Ved den ende de ender med at være bevidst om at leve i et fængsel. Når de forlader dørene er besat. Hvordan at åbne og lukke er noget ukendt for dem. " (...) Deres behov er opfyldt i fængsel. De har psykologer og pædagoger, lægen sker med dem hver uge og, om nødvendigt, gå til hospitalet. Som for mad, de spiser det samme som andre fanger. "De mangler ikke mad, men ikke et specialiseret kost er ikke den mest egnet til et barn , " siger Daniel. (...) På det materielle plan, børn har alt. De mangler ikke noget. Bortset frihed.

Resultater (Dansk) 3:

hvad er mere grusom, at børnene vokser op i fængslet eller uden for (...), men uden deres mødre?"spørger daniel de la rosa, koordinator for ngo "en horisont, uden grænser, hver weekend går til spanske fængsler til at tage de børn til at nyde et par timer i fri luft.har arbejdet i seks år med dem og deres mødre i fængsel i aranjuez.begynde at tale senere, for i fængslet er altid underlagt de samme incitamenter og har et begrænset ordforråd, "siger, daniel.(...)hans visuelle perspektiv er indenfor og lydhørhed er: "de altid høre den samme ting, altid den samme, altid det samme.i sidste ende bliver klar over, at leve i et fængsel.når de er besat af dørene.den åbne og lukke er noget ukendt. "(...)deres behov er dækket i fængsel. psykologer og pædagoger, lægen kommer til at se dem hver uge og, om nødvendigt, tilladelse til at tage på hospitalet.i mad, spise det samme som resten af de indsatte."vi ikke mangler mad, men det er ikke en særlig diæt, ikke er den mest hensigtsmæssige for et barn," siger daniel.(...)på det materielle plan, har børn alt.de mangler ikke noget.undtagen for frihed.