Karima ve salir a su hijo Alí como

Karima ve salir a su hijo Alí como todas las tardes, al oscurecer. Alí nunca se despide de ella, pero a veces sus miradas se cruzan sin querer y no hace falta nada más. Karima a esas horas está siempre ocupada con la papilla del pequeño Ahmed, mientras Latifa recoge la ropa tenida cada día en el patio, la dobla cuidadosamente y la mete en el baúl. Laila, la abuela, espera pacientemente que alguien se ocupe de ella y muchas veces ayuda a pelar las verduras para la sopa de la tarde.

Resultater (Dansk) 1:

Karima ser ud hans søn Ali som hver aften i skumringen. Ali siger aldrig farvel til hende, men nogle gange dit udseende skærer uforvarende og behøver ikke noget andet. Karima dengang er altid travlt med resten af den lille Ahmed, Latifa indsamler farvet tøj hver dag i gården, falsning det omhyggeligt og sætte det i kufferten. Laila, bedstemor, tålmodigt venter på at nogen beskæftige sig med det og ofte hjælper med at skrælle grøntsager til suppe i aften.

Resultater (Dansk) 2:

Karima set efterlader sin søn Ali som hver aften ved solnedgang. Ali har aldrig sagt farvel til hende, men nogle gange deres øjne mødes ved et uheld, og behøver ikke noget mere. Karima dengang er altid travlt med den lille grød Ahmed, mens Latifa indsamler tøj taget hver dag i gården, forsigtigt folder det og sætter den i bagagerummet. Laila, bedstemor, venter tålmodigt for nogen til at tage sig af hende, og ofte er med til at skrælle grøntsager til suppe i aften.

Resultater (Dansk) 3:

Karima se hans søn Ali som hver eftermiddag i skumringen. Ali blev aldrig fyret fra det, men nogle gange hendes udseende er udvekslet uden at ville og der behøves intet andet mere. Karima i disse timer er altid belagt med grøden i den lille Ahmed, mens Latifa opfanger det tøj hver dag i gården, bøj forsigtigt og hun sætter den i bagagerummet. Laila, en bedstemor.Tålmodigt venter på nogen til stede for hende og mange gange hjælpe at skræl grøntsagerne til suppen i eftermiddag.